forside > Arbejdsområder > Økonomi
   

Økonomi

Økonomien har to sider: indtægtssiden og udgiftssiden. Hjerrild & Bisgaard rådgiver om begge sider. Den typiske situation er imidlertid, at udgiftssiden er blevet for stor, og at der er oparbejdet gæld – for eksempel pga. skilsmisse, svigtende omsætning i virksomheden, sygdom og lignende.

For stor gældsbyrde
Vi finder sammen en løsning med kreditorerne. Ofte må din bank inddrages, men vær opmærksom på, at banken også kan være kreditor og derfor samtidig skal varetage egne interesser. Advokaten er derimod en uafhængig rådgiver.


Løsningsmodeller
Der findes forskellige løsningsmodeller, når gældsbyrden er blevet for stor:

·         Tilførsel af ny kapital. Vi undersøger forskellige lånemuligheder.

·         Henstand. Enten i form af en udsættelse med betaling af gælden, eller i form af afvikling af gælden over en længere periode med mindre ydelser.

·         Akkord. Dvs. at gælden nedsættes til et mindre beløb, og dette betales straks eller over en afdragsperiode.

·         Rentestop. Både henstand og akkord kan eventuelt kombineres med et helt eller delvist stop for rentetilskrivning.

·         Betalingsstandsning. Denne model kan give en periode med fred for kreditorerne til at finde en løsning.

·         Gældssanering. Denne model anvendes, når der ikke er udsigt til at få gælden betalt.


Det er vores opgave at finde frem til den model, der passer bedst i den enkelte klients tilfælde.

Torvet 16
6760 Ribe
Tlf. 75 41 12 11

Havnegade 19, st.
6700 Esbjerg
Tlf. 88 82 03 30

Storegade 19
6740 Bramming
Tlf. 75 17 37 33